Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers glad for Suarez-attitude

11.10.2013 Kl. 12:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool-manager Brendan Rodgers er glad for Suarez’ attitude, efter den kontroversielle angriber er vendt tilbage fra karantæne.

Luis Suarez er netop vendt tilbage fra sin ti spilledages lange karantæne, som han fik efter en kontroversiel bid-episode med Chelseas Branislav Ivanovic.

Luis Suarez er dog vendt tilbage på den helt rette måde, idet han har fortsat, hvor han slap – ved at score mål.

Suarez var ellers tæt på et skifte væk fra Anfield i sommers, hvor det så ud til, at Arsenal var favoritter til at hente uruguayaneren. Dog endte Suarez med at blive, og efter at være vendt tilbage fra den lange karantæne, så har manager Brendan Rodgers kun rosende ord om den 26-årige angriber.

– Luis kræver altid det bedste af ham selv og hans holdkammerater, og det så vi mod Crystal Palace. Man ser hans arbejdsindsats og hans efterspørgsel efter bedre bolde i boksen, og det er, hvad vi vil have, udtaler Rodgers ifølge ITV.

– Der var også et øjeblik i første halvleg, hvor han jagtede bolden tilbage på banen og vandt den. Der er ingen tvivl i hans forpligtelse, og der er ingen tvivl om, at han altid vil have den lyst, fortsætter Rodgers.

– Den attitude fra Luis, hvor han kræver det bedste, er præcis, hvad vi vil have. Vi kan ikke bare acceptere at vinde og sige, at det er godt nok.

Annonce