Xhaka taler ud: Derfor mistede jeg anførerbindet hos Arsenal
Da Arsenal i oktober spillede 2-2 mod Crystal Palace, blev Granit Xhaka buhet ud af Emirates.
Det gjorde han, fordi fansene mente, han var for lang tid om at komme ud af banen, da han skulle udskiftes.
Det gjorde Xhaka så vred, at han lavede ’jeg-kan-ikke-høre-jer’-tegn til publikum og efterfølgende kastede han sin Arsenal-trøje hårdt ned på jorden.
Episoden gjorde, at han blev frataget sit anførerhverv af Unai Emery, og hans Arsenal-karriere så ud til at lakke mod en ende. Schweiz-albaneren blev dog reddet, da Mikel Arteta overtog trænersædet.
– Denne piften imod mig, dette had, det var helt nyt for mig, fortæller Xhaka til Sport 1.
– Det, som er sket, er sket. Det kan man ikke gøre noget ved. Begge sider overreagerede.
I vinterens transfervindue blev Xhaka sat i forbindelse med Hertha Berlin. Og selvsamme spiller kan nu afsløre, at den tyske hovedstadsklub også gav et bud på midtbanespilleren.
– På det tidspunkt fyldte episoden ikke noget hos mig. Der var kontakt fra dem og også et bud, men jeg besluttede mig for at blive her i London.
Granit Xhaka skiftede til Arsenal i 2016. Inden da havde han været hos Borussia Mönchengladbach.