Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester-spiller forlader klubben til sommer – agenten taler med to klubber

08.05.2020 Kl. 19:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sommeren 2016 skiftede N’Golo Kanté Leicester ud med Chelsea, og The Foxes valgte at erstatte ham med landsmanden Nampalys Mendy.

Den 27-årige franskmand ankom til klubben fra Nice, og har startet inde 40 gange, siden begyndelsen af 2016/17-sæsonen.

I denne sæson er det kun blevet til lidt over 200 minutter på banen, og med en kontrakt, der udløber 30. juli, forlader han efter alt at dømme klubben til sommer.

Det skriver det franske medie, Le10 Sport, der endvidere skriver, at den defensive midtbanespiller tiltrækker interesse fra tyrkiske og italienske klubber.

Mendys kontraktbøvl med Leicester gør ham til et yndet transfermål for mange klubber. Men han har afslået tilbud fra Kina, og nu er der ’kun’ interesse fra to klubber, hedder det sig.

Mediet skriver, at der er tale om Udinese og Trabzonspor, men der er ingen indikationer på, hvem der er længst i forhandlingerne med Mendy.

Annonce