Suarez: Gerrard den bedste nogensinde
Steven Gerrard afslørede i sidste uge, at han bad til, at Luis Suarez blev i Liverpool til fordel for at tage til London og Arsenal i sommerens transfervindue.
Nu er det så kommet frem, at Gerrard og Luis Suarez talte meget sammen i perioden, før Suarez skulle træffe sin endelige beslutning. Suarez udtaler således, at Gerrard var en stor grund til, at han blev hos Liverpool.
– Jeg ved ikke om han bad, men han sagde hvad han følte og snakkede med mig hele tiden, udtaler Suarez om den svære tid og fortsætter.
– Hans attitude var en ekstra motivation for beslutningen om at blive i Liverpool. Både Gerrard og fansene havde en stor andel i mit valg.
Suarez roser yderligere sin kaptajn for, at være den bedste han har spillet sammen med og en god holdkammerat.
– For mig, vil han altid være en legende og på klubniveau, er han den bedste jeg nogensinde har spillet med, både som person og som fodboldspiller.
Suarez er kommet fremragende i gang efter sin tilbagevenden, hvor det er blevet til tre mål i to Premier League-kampe.