Chelsea byder igen på 'den næste Ronaldo'
Chelsea intensiverer jagten på Galatasarays vidunderdreng, Bruma, der er udnævnt til at blive ‘den næste Cristiano Ronaldo’.
London-klubben forsøgte at hente den 18-årige portugiser denne sommer og afgav angiveligt et bud på £12 millioner, der blev afvist af Sporting Lissabon.
Den 3. september skrev Bruma i stedet under på en fem-årig kontrakt med Galatasaray. Selvom den unge kantspiller kun har været i sin nye kub i lidt over en måned, så har Chelsea ikke opgivet stortalentet.
Ifølge det engelske medie, Metro, forbereder Roman Abramovich et nyt bud på Bruma, når vinterens transfervindue åbner, der efter sigende lyder på £20 millioner. Jose Mourinho har ikke planer om at bruge ham i denne sæson og vil derfor udleje ham til Galatasaray, hvis handlen bliver en kendsgerning.
Bruma står noteret for to assists efter fire ligakampe.