Tottenham har taget kontakt: Vil sikre sig Norwich-profil
Det har været en hård sæson for oprykkerne fra Norwich, der i sikker stil har kurs mod en tilbagevenden til næstbedste række.
Enkelte spillere har dog alligevel formået at imponere for kanariefuglene, heriblandt midtbanespilleren Todd Cantwell.
Englænderen har bidraget med seks mål og to assists, og de fine præstationer har medført interesse fra større klubber.
Liverpool, Manchester City og Tottenham skulle således alle være klar til at snuppe Cantwell, og iølge Football Insider har sidstnævnte nu taget et stort skridt mod at sikre sig hans underskrift.
Ifølge mediet har Tottenham taget kontakt til Norwich for at høre om mulighederne for at hente 22-årige Cantwell.
Tottenham har flere gange holdt øje med Cantwell i denne sæson, og de håber nu på at lukke en aftale med ham for næsen af de øvrige bejlere.