Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher mistænksom: Truede Sir Alex sig til mesterskaber?

08.05.2020 Kl. 16:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jamie Carragher mener, han har fundet frem til, hvorfor Manchester United stoppede med at dominere Premier League efter Sir Alex Fergusons afsked med klubben.

Den skotske manager trak sig tilbage fra fodboldverdenen i 2013, og det var samtidig begyndelsen på Uniteds deroute.

Carragher er af den overbevisning, at Sir Alex’ ’konstante irettesættelse’ af dommerne var en nøglefaktor bag Manchester Uniteds succes.

Carra holdt sig da heller ikke tilbage, da han var i snak med den tidligere spiller for klubben, Gary Neville, i Sky Sports-programmet, The Football Show.

– Tror du ikke, at grunden til, at United er faldet af på den, Gary, er at Ferguson ikke længere skræmmer dommerne? Jeg er dybt seriøs, spurgte Carragher sin kollega.

– Det synes jeg faktisk er en grov beskyldning, svarede Neville hurtigt. Du påstår altså, at Manchester United vandt mesterskaber ved at påvirke eller købe dommerne?, lød det videre.

– Tja. Hvordan går man fra førstepladsen til at falde ned til syvende- eller ottendepladsen, nu hvor man ikke længere har en træner, der kan intimidere dommerne?

Det er ikke første gang, Carragher kommer med en sådan udmelding. Han har før udtalt, at Manchester United er kommet nemt til succes på grund af Fergusons pres.

 

Annonce