Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United donerer 60.000 måltider til sundhedspersonale

30.04.2020 Kl. 13:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Man må bare tage hatten af for de engelske klubber i denne tid, hvor de virkelig gør en stor indsats for at hjælpe lokalsamfundet. Nu er det Manchester United, der har lanceret en ny aktion, hvor der uddeles 60.000 måltider.

Manchester United leverer i morgen den første del af måltiderne ud til fire steder i Manchester, hvor det engelske sundhedspersonale kan få glæde af maden.

Det er Premier League-klubben, der i samarbejde med klubbens velgørenhedsfond og cateringpartner, Bidfood, har sørget for, at mere end 80 personer har været i gang med at forberede måltiderne i køkkenerne på Old Trafford.

– At levere måltider til lokale hospitaler er et vidunderligt initiativ, som forener arbejdsstyrkerne på Old Trafford i støtten til sundhedspersonalet. Jeg takker alle for deres engagement i dette inspirerende projekt, siger John Shiels, som er administrerende direktør for fonden, ifølge London Evening Standard.

Manchester United vil dække omkostningerne til personalet og de faciliteter, der er blevet brugt. Bidfood står for at levere måltiderne.

Annonce