Dani Ceballos med hint: Her ligger min fremtid til sommer
Dani Ceballos fik ikke mange minutter på banen under Zinedine Zidanes første ophold i Real efter sit skifte fra Real Betis.
Fra starten af 2019-2020-sæsonen blev Ceballos udlejet til Arsenal, hvor han fik en imponerende start, men ikke har formået at præstere på helt samme niveau siden.
Hans fremtid vil endnu engang blive diskuteret til sommer, men Ceballos påstår selv, at Zinedine Zidane regner med midtbanespilleren i næste sæson.
– Da jeg var på Real Madrids træningsbaner for to eller tre måneder siden, fortalte Zidane mig, at han fulgte mig i Premier League, at han så mig spille, og at han var glad for, at jeg fik de minutter på banen, jeg ikke havde fået tidligere, sagde Dani Ceballos til DAZN ifølge Standard Evening.
– Mit forhold til ham er godt. Han fortæller mig altid, at jeg er som ham. At jeg er en spiller, der har brug for at spille en masse kampe for at spille på et højt niveau.
– Han har altid sagt, at min fremtid er i Real Madrid, og at jeg bør være tålmodig, fordi det er sandsynligt, at jeg vil få min chance.