Du bliver her lidt endnu: Chelsea udnytter Giroud-option
Chelsea vælger at udnytte optionen, da de stod til at miste Olivier Giroud på en fri transfer til italienske Inter ved slutningen af denne afbrudte sæson, skriver Goal.
Den franske landsholdsspiller kan stadig presse på for et skifte, men Chelsea har valgt at sikre sig angriberen et år mere, da der samtidig er usikkerhed omkring transfermarkedet på grund af coronakrisen.
Olivier Giroud har tiltrukket sig interesse fra Lazio og altså Inter, hvor det ikke udelukkes, at Chelsea måske skipper ham til, mens klubben ikke vil sælge til rivalerne fra Tottenham, der forsøgte at hente Giroud i vinters.
Den franske angriber har tidligere udtrykt ønske om mere spilletid, og hans ønskedestination skulle angiveligt være Inter, men det tyder altså på, at italienerne skal have pungen op af lommen, hvis de skal hente den 33-årige verdensmester.