Torsdagens transferrygter: Atletico-stjerne "elsker" særligt en Premier League-topklub
Thomas Partey ønsker ikke at forlænge sin kontrakt med Atletico Madrid og foretrækker et skifte til Premier League, og han "elsker" særligt interessen fra Manchester United. Den 26-årige ghaneser har en frikøbsklausul på £45 millioner – Saddick Adams/African Football
Mauricio Pochettino er Newcastles kommende ejeres førstevalg til trænerposten, og man er angiveligt parate til at gøre ham en af verdens bedst betalte trænere med en årsløn på £19 millioner – Sky Sports
Dortmund har en aftale med Jadon Sancho om, at han kan forlade klubben, hvis et "ordentligt" bud bliver budt på den 20-årige winger. Manchester United er ekstremt interesserede og ventes at byde snart – Bild
Tottenham er seriøst parate til at sælge deres rekordsigning Tanguy Ndombele efter en sæson. Franskmanden og José Mourinho kommer dårligt ud af det med hinanden – Bleacher Report
Arsenal er blevet fortalt, at de skal betale £32 millioner, hvis de vil signe Celtic-angriber Odsounne Edouard – The Express
Dries Mertens er interesseret i et skifte til Premier League, og Chelsea udviser stor interesse – Daily Mail
Bayern München-træner Hansi Flick har holdt en 30 minutters telefonsamtale med Leroy Sané. Begge parter er enige om, at de stadig ønsker en transfer til sommer – Bild
Joe Hart er åben for at skifte til Leeds United – Football Insider
Timo Werner har en klar præference for Liverpool, hvis han selv skulle bestemme, hvor han skifter til denne sommer – Bild
Chelsea har forhørt sig om Ajax-målmand André Onana. Målmanden har selv erkendt, at han er klar til at skifte klub – AD