Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen har ikke overbevist: Nu vil Conte have Pogba til Inter

04.05.2020 Kl. 08:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Antonio Conte har angiveligt aldrig været helt overbevist om, at det var en god idé at købe Christian Eriksen, og nu kan der være mere dårligt nyt på vej til danskeren.

For ifølge den førende italienske sportsavis, Gazzetta dello Sport, er Inter-træneren opsat på at hente Paul Pogba til klubben som en konsekvens af, at Christian Eriksen ikke har imponeret endnu.

Inter siges at ville sælge ud af truppen i det kommende transfervindue, og derfor ventes klubben også at have råd til at kunne købe den franske verdensmester, som har ét år tilbage af sin kontrakt med Manchester United.

Inden en handel kan blive en realitet, vil Inter dog have Paul Pogba til at gå ned i løn. Midtbanespilleren er lige nu blandt de bedst betalte spillere i Premier League, og den løn ønsker Serie A-klubben ikke at matche.

Senest har Pogba udtalt, at han er klar til at spille igen efter sine ankelproblemer tidligere på sæsonen.

Annonce