Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ejerskiftet nærmer sig: Newcastle ventes solgt for 2,8 mia. inden måneden er omme

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.04.2020 Kl. 16:47

Ejerskiftet i Newcastle United ventes at være helt på plads inden slutningen af april, fortæller kilder tæt på handlen til The Independent.

Forleden kunne The Telegraph breake, at kun de sidste detaljer manglede at falde på plads, inden et salg af klubben til Saudi Arabia's Pulbic Investment Fund (PiF) værd 2,8 milliarder kroner kunne annonceres.

Lige nu mangler organisaitonen bag Premier League at godkende handlen, men ifølge The Independent er der blandt alle handlens parter tiltro til, at man hurtigt vil få det grønne lys til at sætte sidste hånd på forhandlingerne.

PiF har den saudi-arabiske kronprins Mohammed Bin Salman som bestyrelsesformand og ventes at overtage 80 procent af klubben, mens forretningskvinden Amanda Staveley, der har ledt forhandlingerne med Mike Ashley, fremover vil eje 10 procent af The Magpies.

De resterende 10 procent kommer David og Simon Reuben til at eje. Det britiske brødrepar tilhører den rigeste familie i Storbritannien.

 

Annonce