Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham-kaptajn: Ikke panikke

06.10.2013 Kl. 10:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Ham Uniteds hårdtarbejdende og målfarlige kaptajn, Kevin Nolan, fastslår, at man ikke må panikke trods en svær opstart i Premier League.

West Ham ligger i skrivende stund tredjesidst i Premier League. London-klubben har dog en kamp i baghånden. Kampen skal dog afvikles i dag på White Hart Lane mod formstærke Tottenham Hotspur.

Selvom udsigterne ikke er lyse i øjeblikket i traditionsklubben, så understreger Kevin Nolan, at man ikke må panikke.

– Vi har ikke råd til at gå i panik. Vi kender den position, vi befinder os på. Jeg har været i denne type position før på dette tidspunkt af sæsonen, forklarer den 31-årige anfører med ro i stemmen.

– I øjeblikket går tingene bare ikke vores vej, og dommerkendelserne dræber os. Spurs er i en fantastisk form, men det er et lokal-derby, og vi kommer til at gå derind med indstillingen om at have intet at tabe, fortsætter Nolan ifølge Daily Star.

– Forhåbentlig vil det være starten på den lille spring, som vi har brug for, afslutter han håbefuldt.

West Ham er sammen med Norwich og Stoke de hold, der har scoret færrest mål indtil videre.

Annonce