Pellegrini: Meget svært at vælge Hart
Manchester City-manager Manuel Pellegrini beskriver beslutningen af Joe Hart på målmandsposten i gårsdagens sejr, som en ‘meget svær’ beslutning.
Der var op til gårsdagens kamp mellem Manchester City og Everton en del fokus på målmandsvalget i City-buret. Engelske Joe Hart havde op til kampen haft en del svingende præstationer, og derfor spekulerede mange i, om han ville blive bænket til Everton-kampen.
Nu udtaler Joe Harts manager Manuel Pelligrini, at valget af netop Joe Hart i 3-1-sejren over Everton var et meget svært valg at foretage.
– Det var ikke en simpel beslutning. Det var en meget svær beslutning, men jeg tror, at Joe har brug for tillid fra os alle – fra mig, de andre spillere og fansene, udtaler Pellegrini ifølge ITV.
– Selvfølgelig føler han, at han ikke gjorde det godt i den sidste kamp. Han føler, at han var skyldig, men det var endnu vigtigere, at han i dag reflekterede over, hvor stærk hans karakter er.