Gå ned i pris: Arsenal vil forhandle med Real Madrid
300 millioner kroner.
Så meget krævede Real Madrid ifølge the Athletic fra de klubber, der ville købe Dani Ceballos sidste sommer. Det var der ingen, der ville betale, og i stedet blev han udlejet til Arsenal, der nu gerne vil veksle aftalen til en permanent af slagsen.
The Gunners tillader dog ikke, at Mikel Arteta bruger uanede mængder på transfermarkedet den kommende sommer, og derfor har den engelske klub nu tænkt sig at bede Real Madrid om at sænke prisen på den spanske midtbanespiller.
På det seneste har Dani Ceballos gjort en rigtig god figur på den centrale midtbane, hvor han har fundet vej til efter en svær tid i London-klubben.
Mikel Arteta har dog vist ham mere tillid, og det kan nu føre til, at Arsenal vil forsøge at indgå en sommerhandel med Real Madrid.