Pellegrini: Ikke sikkert Joe Hart spiller
Joe Hart fik en uheldig rolle mod Bayern München, og har ikke fået den bedste start på sæsonen. Hans manager afslører nu også, at hans plads på holdet ikke er selvskrevet.
Det kan være en smart medie-taktik for at få den engelske landsholdskeeper op i omdrejninger, men skal man tage spanske Manuel Pellegrinis ord for gode varer, så er det ikke sikkert Joe Hart er at finde på den start-ellever han indleverer før kampen mod Everton imorgen lørdag.
– Vi har sammen med Joe analyseret onsdagens kamp, og han synes selv hans præstation var for dårlig. Men han fortsætter selvfølgelig med oprejst pande, og han skal nok komme tilbage på rette spor.
– Vi beslutter imorgen hvorvidt han skal spille eller ej. Han ved selv han skal forbedre sig, men han har stadig vores fulde tiltro.
Hvis Pellegrini vælger at sætte Hart af er det rumænske Costel Pantilimon der skal vogte målet. En fyr der i øvrigt rager hele 2,03 meter op i luften. Det bliver ihvertfald spændende at se om Pellegrini tør bænke Joe Hart.