Di Canio: Eriksen bliver et problem for Conte i Inter
Helt skidt har det ikke været, men at sige, at Christian Eriksen er kommet flyvende fra start i Inter-trøjen, ville være en overdrivelse.
Danskeren har haft otte optrædener for Milano-storklubben siden sit skifte i januar, men kun tre har været fra start, og hidtil lyder bidraget på ét mål og én assist.
Og spørger man Paolo Di Canio, så er Eriksen ved at udvikle sig til at problem for Antonio Conte.
– Eriksen bliver et problem for Conte. Danskeren er ikke som Diego Costa, som man kan skændes med, når man ikke lader ham spille, siger den tidligere West Ham-spiller til Sky Italia.
– Han minder mere om Hazard. Man ser ikke meget til ham, han brokker sig aldrig, men det er svært at have en direkte og ærlig konfrontation.
Di Canio er heller ikke sikker på, at den danske playmaker passer til det spilsystem, som den tidligere Chelsea-træner opererer med i Inter Milan.
Hidtil kunne det i hvert fald tyde på, at han er blevet brugt forkert, mener Di Canio.
– I Tottenham kunne han sagtens miste en masse farlige bolde, for han havde andre til at løbe og rydde op for sig, men det kan Inter ikke. Han kan ikke sætte sin modspiller i en én mod én-duel, for han har ikke farten, siger Di Canio.
– Eriksen har aldrig været hurtig, men han fungere som en dirigent på midtbanen ligesom Andrea Pirlo i stedet for at spille winger.