Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Holdkammerat: Michu er en stjerne

03.10.2013 Kl. 17:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Michu har udviklet sig til en profil i den engelske Premier League, men det overrasker ikke landsmand og holdkammerat Jordi Amat, der ser den 27-årige offensivspiller som en stjerne.

Der var mange der undrede sig, da Michael Laudrup bragte den relativt ukendte Michu til Swansea fra spanske Rayo Vallecano, men spanieren har modvist sine kritikkere i sit første år hos Swansea, og kaldes nu for et af de bedste indkøb i mange år.

Landsmanden Jordi Amat er dog en af de få, som ikke er overrasket over udviklingen hos Michu, og fortæller videre, at han ser sin holdkammerat som en mulig spansk landsholdsspiller.

– Rayo Vallecano er en ret lille klub i Spanien, og Michu var klart deres bedste spiller, ytrer Amat i et interview.

– Folk i Spanien er ikke specielt overrasket over, at Michu har klaret sig godt i Swansea, for de vidste han var en god spiller, som scorede mange mål i de spanske divisioner.

– Men her er han en stjerne. Det er muligt, at han snart kan få sin landsholdsdebut, for han har niveauet, og niveauet for det spanske landshold er meget, meget højt.

– Jeg ved ikke hvornår, men jeg tror, at han får chancen, afslutter den spanske U-landsholdsspiller.

Annonce