Pardew: Jeg skal ingen steder
Alan Pardew insisterer på, at han stadigvæk er Newcastle-manager og at han vil være det i lang tid fremover. Det selvom rygterne ellers lød på en fyring, efter mandagens nederlag hos Everton.
Efter kampen blev Pardew kaldt til møde, dette med Newcastles ejer Mike Ashley og sportsdirektør Joe Kinnear. Derfor mente mange, at Pardew havde fået sparket, det afviser han dog nu, han forlader nemlig ikke klubben uden kamp.
– Det er vigtigt at se ejeren efter sådan en kamp, for at være sikker på, at vi ved hvor vi skal hen, udtaler Pardew til flere engelske medier og fortsætter.
– Vi havde et godt møde efter kampen, jeg selv, Mike (Ashley) og Joe (Kinnear), vi reviderede blot hvad der skete på banen og hvordan tingene skal gøres, med de nuværende resultater.
– Jeg har været her i tre år nu og det er et hårdt job. Men jeg nyder det.
– Jeg forlader ikke sædet – hvis vi vinder 3-0 over Cardiff i weekenden, så udråber folk os jo til mesterskabskandidater, slutter englænderen.