Palace-kamphaner begraver stridsøksen
Crystal Palace-manager Ian Holloway udtaler, at Marouane Chamakh og Dean Moxey er venner igen, efter deres bataljer før og efter sidste uges møde med Southampton.
Chamakh fik et gult kort for at filme i kampen mod The Saints, dette frustrerede holdkammeraten Dean Moxey så meget, at han ikke bare svinede Chamakh til på banen, men også klyngede marokkaneren op i omklædningsrummet efter kampen.
Ifølge Ian Holloway, så er alt dog godt igen og de to griner igen sammen på træningsbanen.
– Ting som disse må man tage sig af. Jeg har haft dem til samtale og vist dem episoden og spurgt dem, hvad det handlede om. Det var ikke noget betydeligt, men sindene kommer i kog, når man ikke vinder kampe, udtaler Holloway til SkySports og fortsætter.
– Passionen er der og alle er rystet godt sammen, det er sammenværet, der giver klubben den gode ånd.
Crystal Palace ligger efter seks runder på Premier Leagues 19. plads.