Panderynker i Arsenal: Endnu en forsvars-profil er skadet
Arsenal vandt i weekenden over Everton i en dramatisk kamp, hvor Sead Kolasinac måtte lade sig udskifte efter blot 18 minutter på banen.
Everton-kampen var ellers venstrebackens første optræden for The Gunners i seks uger, men han kan nu ifølge Arteta stå overfor endnu en lang pause.
Det bekræftede Arsenal-bossen på et pressemøde forud for London-holdets Europa League-opgør mod Olympiakos:
– Skaden så slem ud, og han var meget i smerte, lød det fra en bekymret Arteta, der enndu ikke kan fastslå, hvor lang tid, Kolasinac er ude.
Venstrebacken står overfor yderligere undersøgelser denne uge, så man i Arsenal kan give et bud på, hvor længe, han vil være ude.
Det er et problem for Arsenal, da også venstrebacken Kieran Tierney er skadet, og man må derfor ty til alternative løsninger i de kommende kampe.
Det samme er tilfældet for januar-ankomsten Cedric Soares, der har en knæskade.