Arteta: Özil har løftet hele holdet
Arsenal har fået en god start på sæsonen og besidder førstepladsen i Premier League, og det skyldes indkøbet Mesut Özil, mener Mikel Arteta.
The Gunners lagde ud med et nederlag til Aston Villa i åbningskampen, men lige siden har de vundet alle deres kampe i Premier League og Champions League.
Indkøbet af Mesut Özil overraskede Arteta, men han har været med til at løfte holdet, mener han.
– Klubben sendte et fantastisk signal med indkøbet af Özil, fordi alle havde regnet med en angriber i topklasse end en nummer 10. Men vi har fået en fantastisk spiller, og han har løftet hele holdet, siger han ifølge Mirror og tilføjer:
– Ikke kun os, men også alle tilskuerne på Emirates. De glæder sig nu til at se os, og han gør en kæmpe forskel. Vi er meget glade for at have ham, slutter han.