Newcastle-profil: Det bliver en CL-kamp
The Magpies gæster Cardiff i næste runde og her tæller kun en sejr, mener Vurnon Anita.
Newcastle har tabt de seneste to kampe til henholdsvis Hull og Everton, hvilket har medført, at de i øjeblikket besidder 16. pladsen.
I weekenden møder de Cardiff, som Vurnon Anita anser for at være lige så vigtig som en Champions League-kamp.
– Det rigtige Newcastle så vi i anden halvleg mod Everton. Vi har tabt de seneste to kampe, og vi skal nu vise det rigtige Newcastle, siger han til Wales Online og fortsætter:
– Jeg indrømmer, at det ikke ser for godt ud, hvis man kigger på tabellen nu. Vi skal have en sejr. Man kan ikke undervurdere nogen i Premier League, og kampen mod Cardiff bliver hård. Den kamp er som en Champions League-kamp for os, så vigtig er den. Vi skal give alt, slutter han.