'The Tube' opkaldt efter fodboldlegender
Den engelske undergund, også kaldet ‘The Tube’, er i forbindelse med FA’s 150 års fødselsdag, blevet omdøbt efter nutiden og fortidens stjerner.
Alle 14 forskellige linjer i Londons undergrund har i disse dage fået nye øgenavne. Nogen er beklædt med navne som f.eks Everton-legenden Dixie Dean, som havde sin tid før anden verdenskrig. Andre kan være Arsenals Cesc Fabregas, eller United-legenden David Beckham.
Michael Owen er også begejstret for ideen, han fortæller således til FA’s hjemmeside.
– Jeg synes den fodbold-tematiserede undergund er en fantastisk måde at fejre 150 års-jubilæet på, både for Londons undergrund og for fodboldforbundet.
– Jeg er selv meget beæret over, at være med på Oxford Circus, siger Owen, som altså også har sit navn på ‘The Tube’ i disse dage.
FA’s direktør Alex Horne, udtaler selv om tiltaget:
– Over de sidste 150 år, har millioner af fodboldfans taget rejserne til og fra fodboldkampene med Londons undergrund. Med så mange legender på kortet, så vil det helt sikkert både skabe glæde og debat blandt fansene.
