Januzaj-agent: Der er interesse
Dirk De Vriese, der er agent for Adnan Januzaj, bekræfter flere europæiske klubbers interesse i sin klient.
Adnan Januzaj er en af klubbens største talenter, og mange Manchester United-fans frygter derfor, at han gør som Paul Pogba, der sidste sommer ikke kunne blive enige med Manchester United om en ny kontrakt og tog til Juventus, hvor han i dag er én af klubbens største profiler.
Agenten bekræfter nu, at flere europæiske klubber har meldt deres interesse.
– Jeg vil ikke fortælle, hvilke klubber der er interesserede i ham, men jeg kan fortælle, at der er interesse fra flere europæiske klubber, siger De Vriese til Voetbal News.
– Sir Alex Fergusons afgang betød, at forhandlingerne brød sammen. Nu er vi tilbage, og vi må se, hvordan det går, slutter han.