Arteta: Vi bliver endnu bedre
Det går godt i Arsenal, ja faktisk rigtig godt. Holdet fra Emirates Stadium indtager førstepladsen i Premier League efter seks runder, hvor man med fem sejre i træk er i topform.
Logikken siger, at når det går op, så går det også ned igen. Sådan er det dog ikke altid i fodbold, i hvert fald ikke hvis man spørger Mikel Arteta, som i hvert fald ikke tror, at det kommer til at gå nedad for Arsenal lige foreløbig.
Selvom det har været sparsomt med spilletid for spanieren i denne sæson, så glæder det ham at se, at holdet har succes.
– Det er tidligt endnu, der er stadigvæk meget arbejde der skal gøres.
– Vi kan blive endnu bedre. Vi har mange skader nu og vi venter på at visse folk er klar igen, det vil give endnu mere kvalitet, fastslår Arteta og uddyber.
– Der er masser af sult på holdet. Vi vil bare blive ved med at vinde, vi elsker at vinde og vi vil fortsætte den gode stime så længe det er muligt.
Arsenal spiller igen, når de på søndag skal møde West Bromwich på The Hawthorns.