Moyes: Vi går efter Champions League
Til pressemødet forud for morgendagens Champions League-opgør mod Shakhtar Donetsk, udtalte David Moyes, at det altid er et mål at vinde Champions League for United.
Tidligere lod det til, at Sir Alex Fergusons afløser nedtonede Manchester Uniteds chancer for at vinde Champions League, da han indrømmede, at han ikke havde de “fem eller seks verdensklassespillere” et hold skal have for at vinde.
Forud for kampen mod Shakhtar var der dog kommet andre boller på suppen, da Moyes sagde, at han ville undgå sine pligter som United-manager, hvis ikke han gik efter Champions League-trofæet.
– Selvfølgeligt prøver vi at vinde Champions League. Det er en del af jobbet ved Manchester United og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at det sker, udtalte skotten.
Ydermere udtalte han, at Rio Ferdinand, Anderson, Fabio og Wilfried Zaha bliver i Manchester, men at Robin van Persie er klar til at spille onsdag.