Remy skuffet over Everton-nederlag
Loic Remy var en utilfreds mand efter mandagens Premier League-kamp, hvor Everton og Newcastle tørnede sammen på Goodison Park.
Everton bragte sig i front med 3-0, og selvom Newcastle reducerede til 3-2, blev ‘The Magpies’ udspillet i første halvleg.
Remy scorede et enkelt mål og iscenesatte et forsøg på en sen udligning, men franskmanden erkendte efterfølgende, at spillet skal forbedres inden kampen mod Cardiff.
– Det var en lang rejse for dem i går aftes, fortæller Remy og hentyder til klubbens fans.
– Truppen er ligeså skuffet som dem (fansene red.), men de støttede os hele vejen igennem. Vi kunne tydeligt høre dem i anden halvleg. De fortsatte med at støtte holdet. Jeg er sikker på, at vi vil gøre det bedre for dem mod Cardiff.
– Første halvleg og anden halvleg var som nat og dag. Manageren udskiftede to spillere, og der var stor forskel på de to halvlege.
– Vi kunne have gjort det bedre ved målene. Det er svært, når du indkasserer tre mål. Efterfølgende scorede vi to mål, men det var ikke nok. Vi var alle skuffede, sagde angriberen til Newcastle Chronicle.