Benitez: Wenger er PL's bedste manager
Napolis nuværende manager og den tidl. Liverpool – og Chelsea-manager Rafael Benitez, er ude at rose Arsenals Arsene Wenger, forud for de to holds møde i Champions League.
Arsenal ligger nummer et i ligaen, hvor man nu har vundet fem kampe i træk. Ikke noget der overrasker Rafael Benitez synderligt. Udover, at Arsenal ifølge spanieren har en god trup, så har de også Premier Leagues bedste manager, i franske Wenger.
– Jeg forventer at møde et stærkt hold, da jeg synes Arsene Wenger er den bedste træner i premier League, udtaler Benitez til SkySports og fortsætter.
– Wenger er en stor manager, en stor personlighed, en der kender den engelske liga. Han har masser af erfaring i Europa, Arsenal er altid i top-fire og han gør et glimrende stykke arbejde.