Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

O'Shea bekræfter spilleroprør

30.09.2013 Kl. 09:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Paolo Di Canio blev fyret mindre end 24 timer før opgøret mod West Bromwich, og Sunderland-kaptajn John O’Shea bekræfter nu, at spillertruppen havde en finger med i spillet.

Den kontroversielle italienske manager Paolo Di Canio hentede hele fjorten spillere til klubben denne sommer, og efterfølgende kastede fem spillerunder blot et enkelt point af sig, for den karismatiske manager.

Rygterne om utilfredshed i spillertruppen spredte sig som en steppebrand, og efter fyringen bekræfter anfører John O’Shea nu, at spillerne gik til bestyrelsen med deres bekymringer.

– Fyringen var nødt til at ske, men vi må videre herfra, fortæller den irske landsholdsspiller til Shields Gazette.

– Grundet vores nuværende ligaposition, kan vi ikke blive ved med at tænke på det. Vi har et par hårde måneder foran os.

– Uanset hvem der kommer ind, om det er Kevin Ball eller en ny manager, så har vi hårde tider foran os.

– Vi bliver nødt til at holde sammen, og hvis vi bliver ved med at tænke tilbage på det (Di Canio-episoden, red), vil det snart være for svært for os at komme tilbage, afslutter den tidligere Manchester United-forsvarer.

Sunderland har endnu et svært opgør foran sig næste weekend, hvor de forsvarende mestre Manchester United gæster The Stadium of Light.

Annonce