Reina: Mine Liverpool-dage er ovre
Pepe Reina fortæller selv, at han ikke kan se sig selv i Liverpool igen, selv om han har kontraktudløb i sommeren 2016.
Den spanske keeper er udlejet til Napoli, hvor han indtil videre har stor succes. De ligger nummer tre i ligaen med fire sejre og én enkelt uafgjort efter fem kampe, og så har han reddet et straffespark fra selveste Mario Balotelli.
Han afslører nu, at skiftet til Napoli kom også som et chok for ham:
– Det kom som en overraskelse. Jeg var på ferie, og ingen fortalte mig noget. Pludselig ringede Napoli og sagde, at de var blevet enige med Liverpool, og de (Liverpool, red.) ringede og fortalte det samme to dage senere, siger han til Daily Mail.
Han bliver efterfølgende spurgt, om han kan se sig selv i Liverpool igen, hvorefter han svarer:
Nej. På nuværende tidspunkt er det svært at sige, at jeg Liverpool-spiller næste år. De har en ung keeper i Simon Mignolet, og Brendan foretrækker ham frem for mig. Det er derfor, jeg er her nu, og han er også i klubben næste sæson. Der er ingen grund til tænke, om jeg er Liverpool-spiller fra nu af, men vi må vente og se. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige farvel på en anden måde, fortæller han.