Pochettino: Nationalitet betyder intet
Mauricio Pochettino fortæller fredag, at spillerens nationalitet ikke spiller nogen rolle, når han vil købe en ny spiller.
Gaston Ramirez har siddet ude siden sin deltagelse i Confederations Cup med Uruguay, men Pochettino mener ikke, at en spillers lange rejsetid til sit hjemland, skal fraholde ham fra at købe en spiller.
– Det er ikke noget at tænke over – du skal ikke lade være med at købe en spiller, fordi han har langt til sit landshold. Vi køber bare gode spillere, sagde han til Daily Echo.
– Der skal selvfølgelig være en form for ligevægt i alle trupper. Du kan ikke købe fem argentinske spillere, fem brasilianske spillere og fem uruguayanske spillere. Der skal være balance.
– Med de indkøb vi har lavet, er Victor Wanayama den spiller, der skal rejse længest (han skal til Kenya red.). Lovren spiller i Europa og Osvaldo spiller for det italienske landshold, så de er ret tæt på, siger Pochettino.