Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Villa-manager: Ingen kan kalde os svage

29.09.2013 Kl. 16:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Aston Villa-manager Paul Lambert havde svært ved at få armene ned, da hans mandskab igår nedkæmpede de olierige titelaspiranter Manchester City på eget græs, og dagen derpå har manageren kun rosende ord til overs for præstationen.

Uden førsteholdsspillere som Jores Okore, Gabby Agbonlahor og ikke mindst den største profil Christian Benteke, lykkedes det igår for Aston Villa at besejre Manchester City med 3-2 hjemme på Villa Park, og den præstation begejstrer manager Paul Lambert, der er stolt af sine spillere.

– Ånden, gejsten og beslutsomheden var fantastisk. Vi vinder måske ikke hver kamp, men jeg tror ikke, at nogen kan kalde vores hold for svagt, udpensler Lambert til talkSPORT.

– Vi var oppe mod et hold der bruger mange penge, fire store spillere var ude for os, hvilket er svært at kapere, så jeg er ovenud begejstret for fansene.

Karim El Ahmady, Leandro Bacuna og Andreas Weimann stod bag scoringerne, da Villa choksejrede mod Manchester City.

Annonce