Torres: Skal nok få min chance
Fernando Torres udgør sammen med Demba Ba og Samuel Eto’o angrebstrioen Chelsea-truppen, og selvom den spanske spydspids har set meget til fra bænken i sæsonstarten, er han fortrøstningsfuld.
Samuel Eto’o kom sidst på sommeren til Chelsea, og har siden da lignet førstevalget hos Chelsea-angrebet, der har haft store problemer med at score mål over det seneste år. Alternativerne hedder Demba Ba og Fernando Torres, og sidstnævnte er overbevist om, at der bliver masser af spilletid til alle tre.
– Vi har gode angribere, og vi er alle vant til at score mål. Det er godt at have konkurrence, for sæsonen bliver lige så lang som den sidste, og der vil være spilletid til os alle tre i vigtige kampe, så vi kan alle få scoret nogle mål, meddelte han til Evening Standard.
– Det vigtigste er, at vi fortsætter med at vinde. Vi er i top 4 i Premier League, og vi er kommet et skridt længere i pokalturneringen, meddeler spanieren, og fastslår, at han på ingen måde frygter konkurrencen i klubben, som han mener gavner.
– Vi kæmper alle for at komme i startopstillingen, at komme med på holdet. Det er ikke nemt, men det er godt for holdets forbedring. Der er nogle spillere, som ikke har været involveret i de sidste par kampe, og deres sult og passion er nem at spotte.
Fernando Torres startede inde og scorede, da Chelsea forleden besejrede Swindon med 2-0 i Capital One Cup.