Hull-reserve tæt på lejeaftale
Hull Citys reserveangriber, Matt Fryatt, kan nu øjne spilletid forude. Dog ikke under hans nuværende arbejdsgiver, men i Leeds United, som tilsyneladende er stærkt interesseret i ham.
27-årige Matt Fryat har endnu ikke fået noget spilletid i indeværende sæson i liga-sammenhæng under Steve Bruce, og derfor vil den engelske frontløber kraftigt overveje at søge andre græsgange.
Det vil hans arbejdsgiver også tillade ham, og nu ser det faktisk ud til, at klubben har fået istandsat en lejekontrakt med Leeds, som sender Fryatt tilbage til Championship for resten af sæsonen.
Leeds-bossen, Brian McDermott, skulle have haft et vågent øje til Matt Fryatt igennem den seneste periode, efter han evaluerede på sin trup, hvor han fandt frem til, at han mangler noget bredde til forreste geled.
Løsningen synes derfor at kunne ligge i Hulls Fryatt, og aftalen kan meget vel komme i hus allerede til januar, når transfervinduet atter åbner.