Drengedrømmen - Prøvetræning i Liverpool
Mathias Markussen landede i Liverpool d. 25 oktober 2010. Nu fortæller han sin historie om træningsopholdet hos Anfield-klubben. 18-årige Mathias står i dag hos HB Køge, men følges stadigvæk af flere store klubber i Europa.
Siden mit ophold i Manchester var der gået ca. et års tid og jeg var samtidig også skiftet væk fra min barndomsklub,Greve. En dag fik jeg et opkald fra Jimmy Hansen, som jeg stadigvæk havde kontakten til – han havde fået en opringning fra Liverpool FC omkring, at de gerne ville se lidt nærmere på mig. Jeg blev selvfølgelig utrolig glad og også overrasket, men var mere ”fattet” denne gang.
I United handlede det mest af alt om oplevelsen, hvorimod jeg denne gang var opsat på at efterlade et rigtig godt indtryk. Jeg tog til et møde hjemme hos Jimmy personligt, for at få styr på, hvad der skulle ske i Liverpool og hvordan det hele skulle afvikles.
Jeg tog igen afsted med Jimmy, vi fløj sammen en tidlig morgen. Da vi landede i Liverpool blev jeg kørt til et hotel tæt ved Liverpools akademi, hvor jeg skulle bo under opholdet. Den første træningsdagdag, da jeg trak i Liverpool-tøjet, kunne jeg mærke nervøsiteten stige en del. Det var en kold og våd efterårsdag, ligesom vi kender England bedst. Banerne var, præcis som i Manchester, helt fantastiske. Jeg trænede sammen med tre af akademiets målmænd, fra U17, U19 og U20-holdene. På daværende tidspunkt var jeg selv U16-spiller. Jeg startede træningen nervøst ud, men begyndte at finde mig mere og mere til rette efter godt 15-20 min. Derefter skulle jeg over og træne med U17-holdet, hvor det til gengæld gik utrolig godt. Jeg fandt mig virkelig godt tilpas med de her gutter, som var super flinke.
Efterfølgende havde jeg en pause til frokost, hvorefter jeg havde et træningspas alene med målmandstræneren, John Achterberg. Det var ham der skulle bedømme mig overordnet, set over alle dagene. Træningen gik igen super godt og jeg fik af vide, at jeg skulle spille en kamp for U16-holdet dagen efter mod Tranmere Rovers.
Om aftenen var jeg ude og spise med Jimmy, hans svigerdatter, Martin Hansen (FC Nordsjælland) og Victor Pálsson (NEC Nijmegen), som på daværende tidspunkt begge spillede i Liverpool. Der fik jeg nogle utroligt gode råd, især fra Martin Hansen, omkring hvordan jeg skulle ”tackle” kampen og hvordan jeg kunne agere i visse situationer. Det var noget der hjalp mig utrolig meget og har hjulpet mig videre sidenhen.
Mathias anses også i DBU-regi, som et stort talent.
Dagen efter skulle jeg så spille selve kampen. Inden kampen var jeg ude på Liverpools træningsanlæg, Melwood, hvor jeg sad og spiste morgenmad sammen med alle de store stjerner. En kæmpe oplevelse, som utroligt få mennesker får lov til at opleve – Melwood er et lukket område. Imens jeg var derude kom der et opkald omhandlende, at jeg skulle til nogle fysiske tests, blandt andet i form af sprint og hop, inden kampen. Vi måtte skynde os ud til akademiet, hvor jeg gik gennem vejning, måling og diverse andre ting. Alt dette gik fint og jeg var nu klar til kamp.
Der gik ikke mange minutter før vi var under et gevaldigt pres og jeg havde mange redninger. Det hele endte med en 3–0 sejr til os, på trods af vi kun havde 3-4 afslutninger i løbet af kampen. Udover, at det naturligvis var dejligt at vinde, så blev jeg også udnævnt som kampens spiller, hvilket jeg jo selvfølgelig var pavestolt over! Nok det fedeste jeg nogensinde har prøvet som fodboldspiller, indtil videre.
Hele Liverpool-eventyret sluttede af med en evaluering, hvor jeg fik at vide, at jeg havde alt teknisk og indstillingsmæssigt til at kunne gå hele vejen, men på daværende tidspunkt manglede jeg højde og drøjde, hvilket er et faktum, som kan være svært at ændre – Især højden. Udover dette, så ville de følge mig fremover og se på, hvordan min udvikling er.
Jeg tog derfra med oprejst pande og en masse i rygsækken, som jeg kunne arbejde videre med. En helt igennem fantastisk tur for mig og noget, som jeg aldrig glemmer.