Wenger: Stabilitet hjalp os tilbage
Arsenal-manager Arsene Wenger mener, at den interne stabilitet på holdet hjalp The Gunners med at komme tilbage fra 1-3-skuffelsen mod Aston Villa på sæsonens første dag.
Arsenal åbnede den nye Premier League-sæson med en kæmpe skuffelse, da man tabte 3-1 til Aston Villa efter at have været foran 1-0.
Siden da, har Arsenal dog gjort det forrygende. Det er blevet til syv sejre i træk, som i øvrigt også er klubbens bedste sejrsstime siden 2007.
Tidligere har Arsene Wenger og resten af The Gunners-mandskabet skullet have rystet skuffelsen af at have mistet spillere som Fabregas, Nasri, Van Persie og Song af sig, før man begyndte at spille fortrinligt, men denne gang formåede Wenger at holde på sit hold. Derudover fik man tilføjet Sanoga, Flamini og Özil til holdet.
– Det er holdets interne stabilitet, som skaber de store forskelle på selvtillidsniveauet, fordi man ved, at vi har gjort det godt tidligere med den samme gruppe af spillere, så i det mindste ved man, hvad disse spiller er i stand til, udtaler Wenger til Arsenal.com
– Det, at vi efter Aston Villa-skuffelsen kunne sige til spillerne ‘hør her drenge, vi har været sammen i et godt stykke tid, og vi ved, at vi har kommet stærkt tilbage før – lad os da gøre det igen’. Det er her, at stabiliteten er vigtig, fortsætter Wenger.