United nedlagt på Old Trafford
Der var lagt op til en klar hjemmesejr, da Manchester United tog imod West Bromwich Albion hjemme på Old Trafford.
Sådan skulle det dog langtfra gå, West Bromwich gik nemlig ganske uimponerede til kampen, hvilket rystede United-holdet. I indledningen sad United mest på det, men snart kom West Bromwich bedre med og satte sig gradvist mere op opgøret.
Opskriften var enkel for The Baggies, en lang bold op til stærke folk som Mulumbu og Anichebe, som med sin styrke fandt enten Berahino eller Amalfitano.
Netop den kombination gav pote efter 54 minutter, da Amalfitano bragte gæsterne i front. En opvisning i styrke fra Mulumbu og en aflevering fandt Amalfitano, som på flot vis bragte West Bromwich foran.
United fandt sig dog ikke i tingenes tilstand og kort efter, kunne Wayne Rooney udligne på direkte frispark. Fint, men heldigt spark af Rooney, som er brandvarm for tiden og altså bragte balance i regnskabet.
Nu skulle man måske tro, at West Bromwich måtte forsvare et point hjem, men Birmingham-klubben ville have mere. Igen var Amalfitano på spil, han fandt en fri Berahino, som bankede gæsterne i front på ny.
West Bromwich fightede forbilledeligt og selvom United forsøgte at finde melodien, så kunne de bare ikke. Fellaini fik bolden i nettet kort før tid, men belgieren var offside og dermed tabte Manchester United årets tredje Premier League-kamp.
1-2 til Steve Clarke og West Bromwich, som dermed går forbi United i tabellen.