Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Coutinho vil tilbage hurtigst muligt

24.09.2013 Kl. 06:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Philippe Coutinho blev sidste mandag ramt af en skade i skulderen. Nu er brasilianeren blevet opereret, og han håber at være klar hurtigst muligt.

Coutinho har været fremragende for Liverpool, siden den brasilianske playmaker skiftede til Meyerside-klubben tilbage i januar. Derfor har det også gjort ekstra ondt på Liverpool, at miste Coutinho på en skulderskade, som han pådrog sig i sidste mandags kamp mod Swansea. Nu har Coutinho så været under kviven, og hovedpersonen selv håber, at komme tilbage på græs så hurtigt som muligt.

– Det er irriterende at blive skadet, især når man spiller godt, men det er en del af fodboldlivet. Lige nu går alt fokus på at blive klar. Jeg gør alt for at jeg kan være tilbage hurtigst muligt og hjælpe klubben igen. Operationen gik godt, og det var det vigtigste, udtaler Coutinho til Globo Esporte.

Philippe Coutinho kom til Liverpool efter tre år i Inter, hvor det aldrig lykkes for brasilianeren at slå igennem.

Annonce