Ny sportsgren: Cech skriver kontrakt med ishockeyhold
De fleste er vant til at se Petr Cech i et fodboldmål. Her var tjekken i mange år blandt de bedste keepere i verden, og han nåede blandt andet at vinde Premier League fire gang samt Champions League en gang.
Fremover er det muligt at se Cech vogte et markant mindre bur.
I stedet for at forhindre fodbolden i at gå i mål, så skal den tidligere Chelsea- og Arsenal-målmand forhindre en puck i at finde vej til netmaskerne.
På fødderne vil han ikke have fodboldstøvler, men derimod skøjter.
Cech spillede store dele af sin karriere med hjelm, og noget tyder på, at han befinder sig bedst, når hjelmen er spændt. Nu får målmanden dog en betydeligt mere beskyttende hjelm på hovedet det kommende år.
Hele ishockeyeventyret ser Chelsea-ikonet frem til.
– Jeg er glad for at få muligheden for at spille med Phoenix. Jeg håber, at jeg kan hjælpe det her unge hold til at opnå sine mål for sæsonen og til at vinde så mange kampe som så muligt, siger Cech ifølge Sky Sports.
– Efter 20 år med professionel fodbold bliver det fantastisk spille spillet, som jeg elskede at se og udøve som barn, siger den dygtige målmand.
BREAKING: Petr Cech has signed for Ice Hockey side, Guildford Phoenix!
He will be making his debut this Sunday. 🏒 pic.twitter.com/z3H97K3JyG
— indykaila News (@indykaila) October 9, 2019