Stolt Pellegrini: Vi var overlegne
Manchester City-manager Manuel Pellegrini hentede sin første store sejr, da Manchester-derbyet blev vundet med 4-1, og den chilenske manager er glad for sejren, og mener, at hans hold var overlegne.
Med Sergio Agüero, Yaya Toure og Samir Nasri som målmagere, lykkedes det i dag for Manchester City at revancere sidste sæsons sene nederlag på Etihad Stadium, og den imponerende 4-1 sejr over ærkerivalerne glæder klubbens nytilkomne manager Manuel Pellegrini.
– Det var et meget vigtigt resultat, for normalt forventer du ikke at vinde 4-1 over Manchester United, men det vigtigste er måden vi spillede på – jeg er meget glad, meddeler han ifølge mcfc.co.uk.
– Normalt er derbyet meget tæt, men i dag havde vi en rigtig god dag, og det gjorde os overlegne mod Manchester United her til eftermiddag.
– At vinde som vi gjorde det i dag, vil give os masser af selvtillid.
Sejren betyder, at Manchester City går forbi pointmæssigt ærkerivalerne i tabellen, hvor de nu er noteret for ti af slagsen, mens United blot har syv.