Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Laudrup: Vi kunne have scoret seks

22.09.2013 Kl. 17:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Michael Laudrup er fuld af rosende ord til sine Swansea-spillere, der tidligere på dagen besejrede Crystal Palace med 2-0 i London, og mener desuden, at man kunne have scoret fem eller seks mål i den ellers svære udebanekamp.

Efter en svær sæsonstart er Swansea, med danske Michael Laudrup i spidsen, for alvor ved at vågne til dåd, og med 2-0 sejren i dag, kan man nu notere sig syv point ud af ni mulige i de sidste tre opgør.

Manager Michael Laudrup var da også særdeles tilfreds med sine tropper, der nu har hentet klubbens tredje udesejr i streg, hvis man medregner Valencia-skalpen i torsdags.

– Jeg er meget tilfreds med hvad spillerne leverede i dag. Det hjælper altid, når man scorer inden for de første minutter, men uanset hvad, så skal man altså stadig spille 90 minutter, meddelte han til klubbens officielle hjemmeside.

– Jeg synes vi dominerede fra start til slut. Det eneste kritikpunkt er, at vi kunne have lavet flere mål, for vi havde chancerne til at score fem eller måske seks mål.

– Men det er svært ikke at være tilfreds, efter at have vundet 3-0 og 2-0 på tre dage, afslutter Laudrup.

Swansea står næste weekend overfor endnu en svær opgave, når førerholdet Arsenal gæster Liberty Stadium.

Annonce