Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Paulinho sendte Spurs på andenpladsen

22.09.2013 Kl. 17:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham rejste i dag til Wales for dyste mod oprykkerne fra Cardiff City, og efter en intens kamp lykkedes det dybt inde i overtiden for gæsterne at hente tre point, da Paulinho dukkede op, og afgjorde opgøret.

Cardiff har vist sig som et drabeligt hjemmehold i sæsonens indledning, og besejrede blandt andet mægtige Manchester City med 3-2, så derfor var der lagt op til en tæt kamp på Cardiff City Stadium, da Tottenham gæstede her til eftermiddag.

Og det var også en intens dyst, der udspillede sig i den walisiske hovedstad, hvor begge mandskaber havde flere tilbud inden pausen. David Marshall havde flere gode redninger, blandt andet på et skud fra Christian Eriksen, mens hjemmeholdet fik et mål annuleret kort før pausen, idet dommeren vurderede, at målscorer Ben Turner lavede frispark på Spurs-kaptajn Michael Dawson.

Efter pausen var der stadig chancer i begge ender, men Tottenham havde majoriteten, og Gylfi Sigurdsson smadrede blandt andet et glimrende spark på træværket, inden David Marshall fortsatte med at hive strålende redninger ud af sit repetoir efterfølgende. I overtiden kunne han dog ikke længere holde gæsterne væk, da Erik Lamela fandt Paulinho tæt under mål, hvor brasilianeren med hælen prikkede sit første mål i Spurs-trøjen over stregen, og sikrede gæsterne en vital 1-0 sejr på falderebet.

 

Annonce