Kontraktfri til sommer: Everton interesseret i at kapre VM-matchvinder
Matchvinderen fra VM-finalen i Brasilien i 2014 kan muligvis ende i Premier League næste sommer. Mario Götzes kontrakt med Dortmund udløber til sommer, og intet tyder på, at tyskeren ønsker at blive.
Indtil nu har den dygtige midtbanespiller kun fået 26 minutter i Bundesligaen, og derudover har han heller ikke fået spilletid i Champions League.
Derfor har flere klubber mulighed for at lokke Götze til. Senest er den 27-årige tysker rygtet til Inter af avisen Augsbuger Allgemeine.
Everton skulle angiveligt også stå klar til at hente Götze, der kan skifte væk på en fri transfer, hvis ellers han undlader at forlænge sin kontrakt.
Det er noget af en kapacitet Everton i så fald kan få til klubben. Dortmund-spilleren har optrådt for det tyske landshold 63 gange, og derudover har han spillet over 200 kampe for Dortmund, selvom han også befandt sig på Bayern Münchens mandskab i tre år.