Alternativ jobsøgning: Japansk stjerne tigger United om at signe ham
"Jeg er en stor støtte af drømmere, som ønsker at deres drømme går i opfyldelse".
Sådan lyder de poetiske ord i Keisuke Hondas Twitter-biografi. Ord, som han åbenbart efterlever.
Den 33-årige japanske fodboldspiller tigger nemlig Manchester United om at give ham et kontrakttilbud.
Honda, som var notorisk kendt for sine langskudsmål med venstreskøjten, har tidligere repræsenteret klubber som CSKA Moskva og AC Milan.
Men efter tre horrible sæsoner for det italienske traditionshold er det kun gået én vej for den japanske landsholdsspiller – nedad.
Efter en tur i mexicansk fodbold skiftede han sidste sommer til australske Melbourne, men A-League-holdet fik nok af ham efter blot én sæson.
Derfor er Honda nu uden klub, men åbenbart ikke uden håb og drømme – og en stor portion opportunisme.
I sit Twitter-opslag, hvor han tagger Manchester Uniteds officielle Twitter-konto, skriver han nemlig følgende:
Give me an offer. I don't need money but I need to play with great team and great team mate! @ManUtd @ManUtd_JP
— KeisukeHonda(本田圭佑) (@kskgroup2017) September 27, 2019
Om den alternative jobansøgning giver pote, tvivler vi på, men det bliver da spændende at se.
Da Honda er uden klub i øjeblikket, så kunne Manchester United principielt godt hente ham, selvom transfervinduet er lukket…
Just saying…