Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes vil se flere Rooney-mål

21.09.2013 Kl. 06:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Wayne Rooney har på det seneste fået hul på bylden hvad angår mål, og det ser Manchester United-manager David Moyes gerne fortsætte.

Den engelske landsholdsangriber blev den kun fjerde spiller i historien der rundede 200 mål for United. Denne rekord kom i hus efter han nettede både mod Crystal Palace og Bayer Leverkusen i midtugens ChL-kamp.

Hans manager er glad for Rooneys nylige form og ser det meget gerne fortsætte.

– Han har arbejdet hårdt og vi ser lige nu præcis hvad han er i stand til. Hvis Wayne kan score to mål til denne weekend ville det være næste skridt op. Han må forbedre sig hele tiden, sagde den skotske manager til et par reportere.

Moyes blev også spurgt til vigtigheden af weekendens derbykamp, og om denne kamp er ligeså vigtig for spillerne som for fansene.

– Der er en speciel stemning om disse derbykampe i storbyer. De er virkelig vigtige for supporterne. De er også ekstremt vigtige for spillerne, men i sidste ende handler det hele om hvad der sker i slutningen af sæsonen og hvor mange point man formår at skrabe sammen nu og her.

– Disse point kan blive udslagsgivende. Men de kan også være mindre vigtige. Uanset hvad går vi efter at tage alle tre point.

Annonce