Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Clarke: Anelka er ikke selvskreven

20.09.2013 Kl. 09:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Forud for weekendens opgør mellem West Bromwich og Sunderland, afslører West Brom-manager, Steve Clarke, at den rutinerede angriber, Nicolas Anelka, ikke er sikret spilletid fra start. Det erfarer Express & Star. 

West Bromwich Albion er startet skidt i Premier League, hvor man endnu ikke har hevet en sejr i land, og klubben har kun formået at score ét mål i fire kampe. En negativ statistik, som manager Steve Clarke meget gerne vil bryde, og derfor kommer der højest sandsynlig også til at ske ændringer i startformationen til mødet mod Sunderland.

Sommerens transfer af Nicolas Anelka, som tidligere har haft en stor karriere i Premier League, bar frugt i pre-sæson-kampene, hvor angriberen nettet flere gange og viste rigtig god form. Anelka har ikke formået at føre samme sublime stime over i ligaen, hvorfor Clarke nu spekulerer i at rotere i angrebet, hvor også Stephane Sessegnon og James Morrison er tilgængelige.

– Det er en holdsport. Nogle spillere vil spille, andre vil være på bænken – og de resterende vil ikke være med i truppen, udtaler Clarke til Express & Star og tilføjer:

– Alle skal bevise, at hvis de skal udtages, så er de klar til at spille.

– Jeg har en stor spillertrup – hvilket jeg forespurgte – og jeg styrer dem, men de skal være klar, hvis de bliver udtaget.

Steve Clarke har også sine personlige ord om Nicolas Anelka.

– Nicolas’ form har været god. Han har været OK og han har tilført holdet en anderledes dimension.

– Jeg synes det er forkert, at folk kun snakker om Nicolas som ‘navnet’. Han er en del af det hold, som har haft svært ved at skabe chancer.

– Det handler ikke kun om, at Nicolas skal skabe chancer og score mål. Alle andre skal også være en del af det.

Steve Clarke er øjensynlig træt af al snakken omkring Nicolas Anelka, men denne kan også være ovre efter weekendens kamp, da mediet erfarer, at Sessegnon muligvis kommer til at erstatte franskmanden i angrebet.

Annonce