Newcastle straffer stjernespiller
Den franske midtbanespiller Yohan Cabaye ville ikke spille sæsonens tre første kampe, idet Newcastle-profilen var jagtet af Arsenal, og nu fortæller manager Alan Pardew, at man har straffet midtbanedirigenten.
Siden sin ankomst, har den franske midtbanegeneral Yohan Cabaye været en stor profil i den stribede Newcastle-trøje, og denne sommer kastede det interesse fra Arsenal af sig. Interessen betød, at Cabaye ikke ville spille de første tre kampe i sæsonen for Newcastle, og det har klubben nu straffet ham for, bekræfter manager Alan Pardew, til the Chronicle
– Han er blevet straffet for hans handlinger. Han accepterede straffen, og vi er alle sammen kommet videre.
– Det blev accepteret uden problemer, og hans præstation i weekenden, fortalte mere end tusind ord nogensinde kan, fortsætter den rutinerede engelske manger.
– Det hele handler om hans præstationer. Fansene vil se ham trække trøjen over hovedet, og præstere for klubben. Det er alt.
Yohan Cabaye var efter sagaen ude og undskylde offentligt til Newcastle-fansene for sin opførsel, og den undskyldning tog Newcastle-fansene glædeligt imod efter kampen mod Aston Villa, hvor franskmanden var genstand for stående ovationer.