Kompany: Glæder mig til Rooney
Manchester Citys kaptajn og forsvarsgeneral Vincent Kompany, udtaler sig om søndagens brag mod rivalerne fra Manchester United og nævner særligt én spiller han glæder sig til at spille overfor.
Wayne Rooney scorede sit 200. mål i kampen mod Leverkusen i Champions League, mens Kompany spillede sin første kamp for City i denne sæson, da de slog Plzen på udebane.
Og Kompany glæder sig på Rooneys vegne.
– Det er virkelig godt at han er i form igen. Jeg vil altid spille mod de bedste spillere når de er i topform, udtaler Kompany til Sky.
Kompany mener, at søndagens derby ikke er til at forudse, specielt ikke efter de seneste par sæsoners resultater.
– Ingen forudsagde, at vi ville vinde 6-1 på Old Trafford, at de ville vinde på Etihad og vi ville vinde på Old Trafford igen.
City byder United op til dans på søndag med kampstart klokken 16.